Granola

Heeeej! Og velkommen til en fantastisk opskrift på god dansk sommer.

Vi har eksperimenteret lidt, og har så fundet den (indtil videre) bedste opskrift på granola. Den passer helt perfekt ovenpå hjemmelavet koldskål eller skyr. Alle ingredienser behøver selvfølgelig ikke at blive brugt, fx. kan kanelen jo erstattes med vanilje, kakao, lakrids osv. Hvilket nok kunne smage ret godt… Der kommer nok snart en opskrift mere så! Men her er den mere “traditionelle”.

P.S. Blomsterne kan selvfølgelig også spises bare pas på, hvis du bruger andre slags. Smørblomster er fx ret giftige…

RUS_4618

INGREDIENSER:

2 dl havregryn

1 dl cornflakes

1 dl groft hakkede mandler

4 spsk solsikkekerner

1 spsk kokosmel

1 spsk sesamfrø

1 spsk hørfrø

1 tsk kanel

1 tsk chiafrø

2 tsk kokosolie

1,5 spsk honning/sirup

RUS_4612

FREMGANGSMÅDE:

  1. Bland alle tørre ingredienser
  2. Hæld en blanding af honning, sirup og kokosolie på panden og lad det blive varmt
  3. Hæld granolablandingen på panden
  4. Rist til havregrynene bliver sprøde, og tilføj mere olie/honning hvis det er nødvendigt
  5. Spred ud og lad køle af
  6. Hæld på glas, koldskål, smoothie eller direkte i munden 😉
RUS_4620

/Kir & Cat